Profil
NutriScan har siden etableringen i 1988 været samarbejdspartner med en lang række foderstofproducenter og handelsvirksomheder med tilknytning til landbruget. Vore aktiviteter er koncentreret inden for husdyrernæring og foderstofindustrien, hvor vi udvikler og markedsfører ernæringstilskud og fodertilsætningsstoffer til husdyr - der hovedsagelig retter sig mod unge dyr og dyr i stressperioder.
Høj kvalitet
Vore produkter udvikles i samarbejde med statsgodkendte
laboratorier og anerkendte forskningsinstitutter med baggrund i de
til stadighed skiftende produktionsvilkår, hvorunder den animalske
produktion finder sted. Dermed sikrer vi, at vore produkter ikke
bare virker i teorien, men at den ønskede effekt også opnåes i
praksis og reelt løser de problemer, vore kunder forventer.
Fleksibiliteten i centrum
Vi lægger vægt på fleksibilitet - således kan vore produkter
tilpasses kundens ønsker og produktionsvilkår og vi indgår ofte som
sparringspartner i udvikling af nye produkter og formuleringer i
samarbejde med vore kunder - både i Danmark og på
eksportmarkederne.
Eksport og udvikling
NutriScan er en virksomhed i stadig udvikling og med et
foranderligt produktsortiment, der afspejler tidens krav til
husdyrproduktion og -ernæring, hvilket har bevirket at
eksportandelen har været stigende de seneste år.
GMP certificering
NutriScan har i 2006 implementeret et nyt kvalitets- og
sikkerhedssystem, som lever op til de nye HACCP- og GMP-krav samt
kravene i EU's foderstofdirektiv. Klik her for at se vort
GMP-certifikat






